Gratis konsultation · Book online

Behandling af strækmærker på maven med Frax 1550-laseren

Laser · Frax 1550 og IPL

Ar og strækmærker

En mere ensartet hud – med ærlige forventninger.

Frax 1550 kan forbedre strukturen i operationsar og strækmærker, og IPL kan dæmpe rødme. Målet er at gøre dem mindre markante – ikke at fjerne dem. Klinikken ligger i Svendborg, og vi har kunder fra hele Fyn.

Konsultation
Gratis
Forløb
5 behandlinger
Interval
4–8 uger
Nedetid
2–4 døgn
Resultat
Gradvist
Pris
Fra 1.200 kr.
Røde strækmærker på huden set tæt på

Om behandlingen

En forbedring, ikke en ny hud

Ar og strækmærker er varige forandringer i hudens bindevæv. Når de først er dannet, kan huden ikke vende helt tilbage til sin oprindelige struktur – heller ikke med laser.

Med Frax 1550 sætter vi gang i hudens egen omorganisering af kollagen, så forskellen mellem arvævet og huden omkring bliver mindre tydelig. Ved rødme kan IPL supplere. Forbedringen kommer gradvist over måneder.

Fraktioneret · ikke-ablativ · IPL ved rødme

Kirurgiske ar

Operationsar, mindre synlige

Når huden heler efter en operation, dannes arvæv. Det adskiller sig fra huden omkring i struktur, smidighed og farve, og arret kan blive rødt, fortykket eller ujævnt. Arret fortsætter med at modnes i mange måneder, og med laser kan vi støtte den proces.

01.

Frax 1550 struktur og smidighed

Arvæv består ofte af tættere og mindre ordnede kollagenfibre end normal hud. Frax arbejder i hudens dybere lag uden at fjerne overfladen og sætter gang i omorganiseringen af kollagenet, så arret gradvist bliver blødere, mere smidigt og mere ensartet. Særligt relevant ved ar, der er fortykkede, ujævne, faste eller tydeligt afgrænsede.

02.

IPL rødme i arret

Nye operationsar er ofte røde, fordi de små blodkar er aktive i helingen. Hos nogle aftager rødmen af sig selv, hos andre bliver den siddende. IPL rammer hæmoglobinet i de overfladiske blodkar og kan dæmpe rødmen, så arrets farve bliver mere ensartet.

Vi anbefaler som udgangspunkt et forløb på 5 behandlinger med Frax 1550 med 4–8 ugers mellemrum. Har arret vedvarende rødme, kan IPL indgå i dele af forløbet. Målet er ikke at fjerne arret, men at gøre det mindre markant, så det falder mere naturligt sammen med huden omkring.

Strækmærker

Hvad kan du realistisk forvente?

Strækmærker opstår, når kollagen- og elastinfibrene i huden beskadiges, fx under graviditet, ved hurtig vækst eller vægtændringer. Mange er let indsunkne, fordi bindevævet er blevet tyndere, og de ses tydeligst, når lyset falder skråt på huden. Det er den ujævne overflade, vi forsøger at forbedre med Frax 1550.

01.

Hvide strækmærker struktur og dybde

Modne strækmærker, hvor den røde farve er aftaget, og huden er tyndere og let indsunket. Målet er at forbedre strukturen og eventuelt mindske dybden. Den hvide farve ændrer sig som udgangspunkt ikke, så de lyse striber vil fortsat kunne ses. Ældre, brede og dybe strækmærker er sværest at forbedre.

02.

Røde strækmærker her kan IPL være relevant

Nyere strækmærker er ofte røde eller lilla. I udvalgte tilfælde supplerer vi Frax med IPL, som kan dæmpe rødmen. Røde strækmærker bliver dog også lysere af sig selv med tiden, og når rødmen forsvinder, står de ofte tilbage som lyse striber.

Hvis behandlingen virker, kan du opleve

  • Mindre dybde, så strækmærkerne ikke er lige så indsunkne
  • En mere jævn overgang mellem strækmærkerne og huden omkring
  • Hud i strækmærkerne, der virker mindre tynd og rynket
  • Strækmærker, der er mindre iøjnefaldende, især i bestemte lysforhold

Ikke alle oplever en forbedring, og effekten varierer meget. Nogle ser en tydelig forskel, mens andre ser næsten ingen – også efter flere behandlinger. Vi kan derfor ikke love, at 5 behandlinger giver en tydelig kosmetisk forskel. Ved konsultationen vurderer vi, om det er realistisk at forbedre netop dine strækmærker, og forventer vi kun en meget beskeden effekt, siger vi det.

Hvad Frax kan – og ikke kan

Mindre markante. Ikke væk.

Frax kan forbedre strukturen i ar og strækmærker. Den kan ikke fjerne dem helt, genskabe hudens oprindelige kollagen og elastin, give hvide strækmærker samme farve som huden omkring eller stramme løs hud, fx på maven. Og ikke alle oplever en synlig forbedring.

Priser

Pris på behandling af ar og strækmærker

Prisen afhænger af størrelsen på det område, vi behandler. Alle pakker på 5 behandlinger giver 20 % rabat – fem behandlinger til prisen for fire.

IPL-behandling af røde strækmærker
Kirurgiske ar
Frax 1550
Lille ar, op til 5 cm1.200 kr.5 behandlinger 4.800 kr.
Mellemstort ar, 5–15 cm1.500 kr.5 behandlinger 6.000 kr.
Stort ar, over 15 cm2.100 kr.5 behandlinger 8.400 kr.
IPL ved røde ar · tillæg pr. behandling
Lille ar, op til 5 cm+300 kr.
Mellemstort ar, 5–15 cm+400 kr.
Stort ar, over 15 cm+500 kr.
Strækmærker

Kun selve arealet med strækmærker tæller – ikke hele maven, låret eller hoften. En håndflade svarer omtrent til din egen håndflade inklusive fingre.

Frax 1550
Lille – op til 1 håndflade1.200 kr.5 behandlinger 4.800 kr.
Mellem – op til 2 håndflader1.600 kr.5 behandlinger 6.400 kr.
Stort – op til 4 håndflader2.100 kr.5 behandlinger 8.400 kr.
IPL ved røde strækmærker · tillæg pr. behandling
Op til 1 håndflade+300 kr.
Op til 2 håndflader+400 kr.
Op til 4 håndflader+500 kr.
Over 4 håndfladerIndividuel pris

Alle priser er inklusive det gældende procentvise tillæg til patientforsikring. Der opkræves derfor ingen yderligere forsikringsgebyrer.

Kosmetisk sygeplejerske Emma Nykvist i klinikken

Hvem behandler dig

Erfarne behandlere, med hudlæge bag

Behandlingen udføres af vores uddannede behandlere under ansvar af klinikkens tilknyttede hudlæge. Vi tror på, at de bedste resultater begynder med en sund og stærk hud – og lægger en plan med omtanke for både nu og på længere sigt.

  1. 01.Emma · kosmetisk sygeplejerske

Spørgsmål og svar

Godt at vide om ar og strækmærker

Læs den skriftlige information om behandlingen i ro og mag, før du beslutter dig.

Kan ar og strækmærker fjernes med laser?

Nej. Hverken ar eller strækmærker kan fjernes helt med laser. Målet er at gøre dem mindre synlige, med en mere ensartet struktur og farve, så de falder mere naturligt sammen med huden omkring. En vellykket behandling kan også betyde, at strækmærkerne er blevet lidt mindre dybe, selvom de stadig kan ses.

Hvor mange behandlinger skal jeg bruge?

Vi anbefaler som udgangspunkt et forløb på 5 behandlinger med Frax 1550 med 4–8 ugers mellemrum. Kollagenet omorganiseres gradvist og kræver gentagen stimulering. Nogle ser en forbedring efter færre behandlinger, andre har brug for flere, og nogle oplever kun en beskeden eller ingen tydelig forbedring. Det endelige resultat vurderes først, når huden har haft tid til at reagere efter sidste behandling.

Hvornår kan et operationsar behandles?

Når huden er helt lukket og tilstrækkeligt helet. Det kan i nogle tilfælde være relativt kort tid efter operationen. Tidspunktet afhænger af operationen, helingen og arrets tilstand, og vi vurderer det ved konsultationen. Både nye og ældre ar kan behandles.

Hvorfor kombinere Frax og IPL?

Et ar eller et nyt strækmærke kan både have en anden struktur end huden omkring og en tydelig rød farve. Frax arbejder med strukturen og kollagenet, mens IPL dæmper rødmen i de overfladiske blodkar. Ikke alle har brug for begge dele – det afhænger af alder, farve, tykkelse og struktur.

Hvem får mest ud af behandlingen?

Det er svært at forudsige på forhånd. Alder, bredde, dybde og farve har betydning, og det samme har din huds egen reaktion. Har du meget brede, dybe eller gamle hvide strækmærker, skal du være forberedt på, at forbedringen kan være begrænset. Forventer vi kun en meget beskeden effekt, fortæller vi dig det ved konsultationen.

Hvordan måles området med strækmærker?

Kun selve arealet med strækmærker tæller – ikke hele maven, låret eller hoften. En håndflade svarer omtrent til din egen håndflade inklusive fingre. Vi måler området sammen ved konsultationen.

Gør det ondt?

Det føles som varme prik. Vi lægger bedøvende creme på inden, så de fleste synes, det er til at holde ud.

Hvem behandler I ikke?

Vi behandler ikke, hvis du er gravid eller ammer, er under 18 år, er solbrændt eller har brugt selvbruner, har aktiv akne, forkølelsessår eller infektion i området, har tendens til keloid ar, har permanente fillere eller implantater i området, tager medicin, der gør huden lysfølsom eller nedsætter immunforsvaret, eller har været i behandling med isotretinoin inden for det seneste halve år. Det afklarer vi ved konsultationen.

Hvad skal jeg vide før behandlingen?
  • Undgå sol og solarium i mindst 4 uger før og efter behandlingen
  • Undgå selvbruner i 14 dage før, og al farve skal være eksfolieret af
  • Hold pause med retinol, A-vitaminsyre og AHA-/BHA-syrer fra 5 dage før
  • Fortæl os, hvis du har været i behandling med isotretinoin inden for det seneste halve år
  • Fortæl os, hvis du har tendens til forkølelsessår. Har du et udbrud, eller er et på vej, skal du melde afbud
  • Læg ikke behandlingen lige op til en begivenhed, og mød uden makeup
  • Der er ingen lovpligtig betænkningstid, så du kan blive behandlet i forlængelse af konsultationen
Hvad sker der efter behandlingen?
  • Huden er rød og hævet i to til fire døgn
  • Huden føles tør og ru i op til en uge, mens den fornyer sig
  • Solbeskyttelse er en del af resultatet
  • Undgå sauna, svømmehal, havvand og karbad de første 2 døgn
  • Makeup og mild hudpleje kan bruges efter 3 dage
  • Brug solcreme faktor 50 hver dag, så længe huden er rød og sart
Hvilke bivirkninger og risici er der?

De fleste bivirkninger er milde og går over af sig selv i løbet af dage til få uger.

Almindelige

Rødme, hævelse og varme i to til fire døgn. Tør, ru hud og let afskalning i op til en uge.

Mindre almindelige og sjældne

Lysere eller mørkere pletter i huden, udbrud af forkølelsessår, akneudbrud, blærer og infektion.

Meget sjældne

Blivende ar eller pigmentforandringer. Øjnene beskyttes altid med briller under behandlingen.

Vi gennemgår altid bivirkningerne med dig mundtligt og skriftligt ved konsultationen.

Klinik Nykvist

Kosmetisk klinik i Svendborg · Siden 2020

Find osKorsgade 32, st.5700 SvendborgFind vej
Åbningstider
Man–ons 08.00–15.30Torsdag 09.00–20.00Fredag 08.00–15.30Weekend lukket1. lørdag i måneden 09.00–15.00 · permanent makeup og hårfjerning

Akut efter en behandling? Oplever du komplikationer eller bivirkninger, der ikke svarer til det, vi har gennemgået med dig, så ring straks på vores akutnummer 22 77 16 60. Akutnummeret er kun til akut hjælp. Tidsbestilling og andre henvendelser: 28 51 07 10.

Klinik Nykvist I/S · CVR 42178128 · Registreret hos Styrelsen for PatientsikkerhedAfbudspolitik · Privatlivspolitik · Cookies · Cookieindstillinger
Opslag fra Klinik Nykvist på Instagram Opslag fra Klinik Nykvist på Instagram Opslag fra Klinik Nykvist på Instagram Opslag fra Klinik Nykvist på Instagram Opslag fra Klinik Nykvist på Instagram Opslag fra Klinik Nykvist på Instagram