Karsprængninger i ansigt IPL
Vejr og vind og ikke mindst solen, kan være medvirkende til at mange udvikler karsprængninger i ansigtet og diffus rødme i huden – særligt på kinderne og ved næsen. Karsprængninger kan også opstå på baggrund af en underliggende hudsygdom som rosacea og acne. Med IPL Laser kan kar og diffus rødme i huden effektivt behandles.
Karsprængninger IPL
behandling
Rigtig mange døjer med karsprængninger og diffus rødme. Omkring 60 % af befolkningen får karsprængninger i løbet af livet. En karsprængning er en bristning i venerne og det kan blandt andet skyldes varme og stråling fra solen. Mange er genetisk disponeret for dem, men kar og rødme kan også opstå på grund af sol, miljøpåvirkninger og efter graviditet. Karsprængninger kan desuden også skyldes livsstil og motionsvaner. Særligt i ansigtet og på brystet opstår karspræninger som følge af soldyrkning. Derfor er det vigtigt altid at huske solcremen hvis du gerne vil forebygge karsprænginger og generelt passe godt på din huds sundhed og for tidlig aldring.
En effektiv og sikker måde at behandle karsprænginger i ansigtet, på halsen og på brystet, er ved hjælp af IPL Laser. Hvis du har karsprængninger på benene henviser vi til vores mikroskleroseringsbehandling eller NdYag laser af kar på ben.
OVERBLIK
Behandlingstid
15 - 30 min.
bedøvelse
Ingen bedøvelse
Nedetid / opheling
Hævelse op til 5 dage
Resultat synligt
Straks
Holdbarhed
Permanent
Priser
Spørgsmål vedr. behandling
Ved rosacea og acne opstår diffusrødme og karsprængninger på baggrund af underliggende inflammation (betændelsestilstand). IPL Laser kan symptombehandle ved at minimere rødme og fjerne blodsprængte kar. Dog er det vigtigt også at tænke andre former for behandling ind ved disse hudtilstande for at bekæmpe og lindre inflammation, bl.a en daglig hudplejerutine med produkter egnet til rosacea eller acne. Desuden vil professionel hudbehandling fx peeling også være gavnligt.
Hos Klinik Nykvist forhandler vi Neostrata som er et verdenskendt medicinsk hudplejebrand egnet til problemhud som acne og rosacea.
I nogle tilfælde kan både acne og rosacea kræve lægelig vurdering og i svære tilfælde medicinsk behandling. Ved rosacea og acne vil vedligeholdende IPL Laser-behandlinger være nødvendig, da nye kar/ny rødme hyppigere vil opstå. Antallet af behandlinger vil altid være individuelt, da udgangspunktet er forskelligt.
IPL står for Intens Pulserende Lys og er en laserteknologi, som anvender et bredspektret lys med forskellige bølgelængder. IPL’ens lys indstilles til at behandle farveforskelle i huden, og kan bl.a. indstilles til at ramme de rødme blodlegemer (hæmoglobinet) i de røde karsprængninger.
Når lyset fra IPL’en rammer de røde blodlegemer (hæmoglobinet) i blodkarret, omdannes energien til varme. Lyset får her blodet i det lille kar til at koagulere (størkne) og dermed lukkes karret. Efterfølgende vil kroppen selv nedbryde det lukkede kar og huden vil syne mere ensartet.
IPL Laser er en effektiv og mild behandling til at behandle karsprængninger og diffus rødme i huden, uden at lave sår på huden, da alt foregår under overfladen. Hos Klinik Nykvist anvender vi Ellipse IPL-system, som er blandt de allermest effektive og sikre apparater der findes på markedet.
Forud for behandlingen af dine karsprængninger med IPL Laser, må du gerne møde op uden creme eller make-up på det område, der ønskes behandlet.
Inden behandlingen udføres, afrenses huden og påføres en lys klar gel, som gør at lyset fra IPL’en ledes bedst muligt ned gennem huden. Du får et par briller på, som beskytter dine øjne for det skarpe lys som IPL’en udsender. Når lyset sendes afsted mod huden, mærkes en kortvarig varme og en ubehag, der kan sammenlignes med et lille elastiksmæld. Det er meget hurtigt overstået.
Typisk kræver et vellykket resultat med IPL Laser til fjernelse af karsprængninger og diffus rødme mellem 2-4 behandlinger med ca. 4-5 ugers interval.
Ved rosacea og acne, vil vedligeholdende behandlinger med jævne mellemrum være nødvendig, da hudtilstanden er konisk og nye kar/ny rødme med tiden vil opstå. Antallet af behandlinger vil altid være individuelt, da udgangspunktet er forskelligt.
Inden første behandling af dine karsprængninger med IPL Laser, afholdes en forundersøgelse hos en af vores kosmetiske sygeplejersker, i forlængelse af din første behandling. Ved forundersøgelsen vil du modtage skriftligt og mundtligt information omkring behandlingen og eventuelle bivirkninger. Vi afklarer de spørgsmål du måtte have og lægger sammen en plan, der journalføres. Der er ikke betænkningstid ved laser, derfor kan man blive behandlet samme dag, som forundersøgelsen bliver afholdt. Selve behandlingen tager alt afhængig af område 15-30 minutter.
Man kan/må ikke behandle hud som er brun eller solkysset. 4 uger før din behandling må du ikke opholde dig direkte i solen, anvende selvbruner eller tage solarie. Undlad ligeledes at anvende kemiske peelinger og generelt skrappe hudplejeprodukter i min. 2 uger op til din behandling. Det anbefales at du dagligt anvender SPF 50 på det område, hvor du behandles under dit forløb, da huden er mere sensitiv efter IPL Laser.
Det er vigtigt at overholde ovenstående restriktioner for at opnå optimal effekt og minimere risiko for uhensigtsmæssige reaktioner/bivirkninger til behandlingen, som bl.a forbrændinger af huden, samt hyperpigmenteringer.
De mest optimale hudtyper at udføre IPL-behandling på, er hudtype 1-3, altså lyse hudtyper.
Vi behandler ikke med IPL Laser hvis du:
- Er under 18 år
- Har åbne sår eller infektion i området hvor du ønsker behandling
- Er gravid eller ammende
- Har tatoveringer, der dækker/lapper over i det område du ønsker behandlet
- Har dyrker sol/solarie 4 uger før din behandling eller anvendt selvbruner
Efter behandlingen af dine karsprænginger kan der opstå rødme og varme i huden, som kan sammenlignes med en let solbrændt fornemmelse. Dette er helt normalt og vil forsvinde igen få timer efter behandlingen. Du anbefales at afkøle huden indtil den føles normaltempereret igen.
Hævelse kan opstå ved større behandlinger af fx. ansigt/kinder, hvilket er helt normalt. Denne hævelse vil i løbet af 2-5 dage lægge sig. Hævelse afhjælpes bedst ved at elevere hovedet og afkøle området, og nogen kan have gavn af at tage antihistamin (håndkøbsmedicin).
Behandles øjenomgivelserne kan hævelsen vare lidt længere. Disse gener forsvinder i løbet af få dage til en uge. I yderst sjældne tilfælde kan opstå brandblærer og sår. Hvis der opstår sår smøres med desinficerende klorhexidin creme 3 gange dagligt og klinikken kontaktes ved infektionstegn.
Du må ikke eksponere huden for sol min. 4 uger efter din sidste behandling af dine karsprængninger med IPL Laser.
De kar der fjernes ved behandlingen, vil permanent være væk. Behandlingen forhindrer dog ikke muligheden for at nye karudvidelser kan dannes. God hudpleje og vigtigst af alt SPF 50 året rundt, er vejen til et langvarigt resultat efter behandling med IPL Laser.
Vedligeholdende behandlinger kan foretages efter behov. Mange vil foretrække, at komme med få års mellemrum med henblik på at vedligeholde resultatet.