Nykvist klinik ← Hudlæge · alle cases
Receptpligtigt forløb Hudlæge · Case 03

Langvarig svær akne, systemisk forløb

Et dokumenteret behandlingsforløb hos en kvinde, der har haft svær akne gennem mange år. Forløbet strakte sig over tolv måneder under tæt lægelig opfølgning og fortsætter nu med receptpligtig vedligeholdelsesbehandling og kliniske behandlinger i klinikken.

01. Før Venstre profil
Venstre profil ved første konsultation: aktive inflammatoriske læsioner på kind, kæbe og hals.
Dag 0 · Udgangspunkt
02. Efter Venstre profil
Venstre profil efter afsluttet forløb: markant reduktion i aktive læsioner og beroliget hud.
Måned 12 · Efter afsluttet forløb
03. Før Højre profil
Højre profil ved første konsultation: inflammatoriske læsioner på kind og underkæbe.
Dag 0 · Udgangspunkt
04. Efter Højre profil
Højre profil efter afsluttet forløb: beroliget hud med markant reduktion i aktive læsioner.
Måned 12 · Efter afsluttet forløb
05. Før Nærbillede
Nærbillede af underansigt ved første konsultation: aktive inflammatoriske læsioner omkring mund og hage.
Dag 0
06. Efter Nærbillede
Nærbillede af underansigt efter afsluttet forløb: beroliget hud og markant reduktion i aktive læsioner.
Måned 12

Journal

Hudtype
Fitzpatrick II–IIIkombineret hud
Diagnose
Langvarig svær akneinflammatoriske læsioner på kind, kæbe og hals
Varighed af akne
Vedvarende gennem mange år
Behandling
Systemisk, receptpligtig
behandlinglavdosis over tolv måneder under tæt lægelig opfølgning
Monitorering
Månedlig blodprøvekontrolinkl. graviditetstest efter gældende retningslinjer
Vedligeholdelse
Receptpligtig topikal
behandling p.n.retinoid- og azelainsyrebehandling mod mild recidiv
Klinikbehandlinger
Kemisk peeling og
microneedling med PRFfor hudkvalitet, ar og pigmentforandringer
Status
Fortsat forløbvedligeholdelse og hudkvalitet

Vurdering

Patienten præsenterede sig ved første konsultation med langvarig svær akne, som havde været en del af hendes hudbillede gennem mange år. Ved den kliniske vurdering blev der konstateret aktive inflammatoriske læsioner på kinder, underkæbe og hals, og tilstanden havde haft betydelig påvirkning på hendes livskvalitet.

På baggrund af den samlede kliniske vurdering, aknens varighed og sværhedsgrad blev der indledt et langvarigt systemisk, receptpligtigt forløb i lavdosis over tolv måneder. Dette er et mere langstrakt forløb end standard, valgt specifikt fordi lavdosis over længere tid giver mere stabil kontrol af svær, vedvarende akne og mindre risiko for recidiv. Forløbet blev monitoreret med månedlige blodprøver og graviditetstest i henhold til gældende retningslinjer.

Patienten responderede godt gennem hele forløbet. Ved afslutningen var der markant reduktion i aktive læsioner og beroliget hud. Efter det systemiske forløb fortsætter patienten med en receptpligtig vedligeholdelsesbehandling for mild recidiv samt kliniske behandlinger — kemisk peeling og microneedling med PRF — for hudkvalitet, ar og pigmentforandringer. Formålet med den fortsatte behandling er at stabilisere resultatet og arbejde videre med den samlede hudsundhed.

Vurderet af hudlægen Klinik Nykvist

Sådan foregår et
receptpligtigt forløb

Før behandlingen

  • Et receptpligtigt forløb bookes aldrig direkte, men indledes med en lægelig konsultation hos klinikkens hudlæge
  • Hudlægen vurderer din hud, sygehistorie, tidligere behandlinger og eventuelle kontraindikationer
  • Mindst 48 timers betænkningstid mellem konsultation og behandlingsstart
  • Fortæl om graviditet, amning, medicin og sygdomme ved konsultationen

Under forløbet

  • Månedlige kontroller hos hudlægen efter gældende retningslinjer
  • Rutinemæssige blodprøver undervejs i forløbet
  • Hjemmeplejen justeres løbende efter hudens respons
  • Direkte kontakt til klinikken, hvis du oplever bivirkninger